by Kasper Sørensen
søndag ,31 maj 2009
Spillere hævder, at de fem lokale casinoer har nægtet dem adgang til pokerbordene med bad beat jackpots uden først at betale gebyr, hvilket er i strid med californisk lotteri-lovgivning.
Jeff Kim og Dennis Chae har sat navn på fem californiske casinoer i deres søgsmål, og deres påstand er, at casinoerne har afvist at lade dem spille på de specielle pokerjackpots uden først at betale et gebyr, i modstrid med casinoernes reklame - og californisk lotteri-lovgivning. De fem casinoer, Bicycle Club, Hollywood Park, Commerce, Hawaiian Gardens og Hustler, der alle er beliggende i Los Angeles, afviser påstanden.
Poker er klassificeret som et spil der afgøres efter evne ifølge californisk lovgivning, og er derfor tilladt. Men med bad beat jackpot pokerspillene, der afgøres med held, forholder det sig anderledes. I 2005 blev de californiske casinoer advaret om, at bad beat jackpotterne brød loven, medmindre spillerne ville få mulighed for at vinde jackpotten uden at betale gebyrer.
Traditionelt er bad beat jackpotterne finansieret via et jackpot drop, normalt omkring 1 dollar, som trækkes fra hver pot, der spilles. Men ifølge californisk lovgivning er denne dollar det samme som at betale et gebyr. For at overholde californisk lovgivning har de californiske pokerrum derfor annonceret deres bad beat jackpots som pokerspil, hvor man ikke skal foretage nogen indbetalinger for at have en chance for at vinde. Men sagsøgerne mener, at de fem casinoer nægtede dem muligheden for at spille om jackpotterne, medmindre de spillede ved pokerborde, hvor der blev trukket 1 dollar fra jackpot droppet.
De populære bad beat jackpotter fungerer som en slags trøstepræmie for de pokerspillere, der taber selvom de har traditionelle vinderhænder som aces full eller derover. Bad beat gevinstpengene stiger ofte til flere tusinde dollars, ofte langt mere end den originale pot, der blev tabt.
Sagsøgerne mener, at deres sag kan bane vejen for, at ti tusinder af californiske spillere kan kræve deres gebyrer tilbage. Og hvis det bliver tilfældet vil det blive en alvorlig affære som kan ende med at koste de californiske casinoer millioner af dollars, hvilket i sidste ende kan føre til lukninger.
Som svar på tiltale siger Haig Kelegian fra Bicycle Casino, at enhver spiller i deres pokerrum kan spille ved borde, hvor 1 dollar jackpotten ikke bliver taget, de skal blot spørge. Kelegian var ikke imponeret over sagsøgernes påstande og sagde at “de blot har forsøgt at finde nogen de kan sagsøge”.