Phil Hellmuth er vært for en velgørenhedsturnering senere i denne måned til støtte for HospiceCare Inc
Den 11. WSOP bracelet-vinder, Phil Hellmuth, vil være vært ved en pokerturnering for velgørenhed i december måned for organisationen HospiceCare Inc. Turneringen finder sted i Hellmuths hjemby, Madison Wisconsin, i hans penthouse på Arbor Gate Complex, den 18. december fra klokken 15 til midnat. Selvfølgelig vil Hellmuth også selv deltage i turneringen, og der vil være nogle fantastisk flotte præmier sat på højkant, herunder en plads ved 2011 WSOP Main Eventet og en to års leasingkontrakt på en 2011 Honda Accord LX.
Overskuddet vil gå til patienter og familier, der bliver hjulpet af HospiceCare Inc, der er en non-profit hospice. Hospicecare Inc. tager sig af mere end 630 patienter om dagen i Wisconsin og leverer ydelser til patienter i deres eget hjem og hjælper med dagligdags opgaver for dermed at give patienternes familier en lille pause.
Hvis du ønsker at deltage, så er der flere måder at få billetter på. Du kan helt enkelt købe en billet til 500 dollar, som giver dig mulighed for at deltage i turneringen og som også giver særlig adgang til et VIP-rum, hvor du vil få mulighed for at møde Hellmuth. Alternativt kan du købe en 300 dollar billet, som omfatter fødevarer og drikkevarer udover en plads i turneringen. Eller du kan købe en 100 dollar billet, som vil give dig adgang til selve begivenheden, men ikke en plads i turneringen.
Det forventes, at over 500 mennesker vil deltage i turneringen med deltagere fra hele Midtvesten. Ved finalebordet vil spillerne møde Hellmuth og de vil dermed få en mulighed for at prøve deres færdigheder mod en tidligere verdensmester.
Hellmuth har formået at tiltrække en række sponsorer til denne velgørenhedsturnering herunder UB.com, Adams Outdoor Advertising, Coors Light, Clear Channel Radio, McDonalds, Miller Lite and Zimbrick Honda. Selvom han har et ry som ”pokerens ballademager”, har Hellmuth flere gange brugt poker som en vej til til velgørenhed. Flere gange tidligere har Hellmuth således brugt sin poker kendisstatus til at hjælpe forskellige sager og formål
.
Meget ofte har han hjulpet de lovgivende myndigheder ved at være vært ved flere turneringer i Las Vegas, der støtter Taser Foundation, en organisation, der hjælper efterladte familier til politibetjente, der er døde i tjenesten. Hellmuth har også hjulpet med velgørenhedsarrangementer til Læger Uden Grænser, Habitat for Humanity og Heifer International, som har til formål at bidrage til at mindske sult og fattigdom i hele verden.