by Jens Thomsensøndag
tirsdag ,10 jun 2008
En super poker gadget er kommet på gaden. Et touchscreen poker bord der gør kort overflødige og forenkler dit spil.
En helt ny opfindelse er kommet på gaden som vil revolutionere al poker spil i fremtiden. Indtil videre forbliver det dog en super gadget til de største og rigeste drengerøve der helst skal være på forkant med udviklingen hele tiden. Opfindelsen drejer sig om et touchscreen poker bord, hvor kort er blevet en overflødig foreteelse. Skulle du stå med en ekstra 30.000 dollars på hånden, som bare skal brændes af, kan denne nye opfindelse også blive en del af dit stue inventar.
Bordet som det drejer sig om, består af et touchscreen hvorpå kortene bliver vist, og i stedet for at spillerne får tildelt de forskellige kort kommer det hele til at foregå derpå. Hvert et træk spilleren ønsker at foretage kan han gøre ved at trykke på skærmen. Derved undgås mærkede kort, eller krøllede og bøjede kort som kunne indikere hvilken kombination som man sidder med. Poker bordet består af ti skærme til spillerne, og en stor skærm i midten af bordet som fungerer som dealer eller huset. Det er også på denne centrale skærm at hver spiller afslører sine kort ved at trykke på kort animationsknappen på deres egen skærm.
Hvorvidt det er muligt at undgå snyd med dette nye bord skal være usagt. Det må unægtelig være sværere at skjule sine kort for uønskede blikke på en skærm på bordet, end ved at holde kortene i hånden. Men det er der vel tænkt på i udviklingen af bordet. Bordet henvender sig også til en helt speciel gruppe, nemlig dem som er ligeglade med den gammeldags følelse af at have kort i hånden når de spiller, og den charme der er forbundet med det. Det er en helt specifik gruppe af teknik elskende poker freaks som kunne være interesseret i dette bord. Dermed ikke være sagt at dette bord ikke skal få sin succes i fremtiden både i private hjem og på samtlige kasino og poker rum.
Ingen tvivl om at i fremtiden vil vi se endnu flere af disse opfindelser. Med poker spillets store succes er det kun rimeligt at der kommer en del tekniske opfindelser i kølvandet. Mange af dem, ligesom dette bord, vil også blive mere og mere raffinerede hen ad vejen når de først kommer i handel og bliver afprøvet. Enhver teknik og poker entusiast kan kun glæde sig over disse mange spændende tiltag, og det er en god ide at følge godt med på business siderne i hvad der sker indenfor denne verden.