by Kasper Sørensen
søndag ,3 maj 2009
Efter nye regulativer i Italien, har interessen for EPT og online gambling oversteget enhver forventning. Især én mand har sat sit fingeraftryk på den italienske poker succes.
Siden nye italienske spilleregulativer er sat i værk, har interessen for poker været overvældende. Ikke mindst i forbindelse med PokerStars EPT event i San Remo, hvor spillere har måtte afvises p.g.a. pladsmangel. En nøglefigur i den italienske pokersucces er spiller, vært ved EPT og medstifter af PokerforLife, Luca Pagano. Han har været med til at fremme interessen for spillet i Italien og gjort det populært hos den italienske befolkning.
Sidste efterår blev der givet tilladelse af landets Amministrazione Autonome dej Monopoli di Stato, til online gambling. Allerede få dage senere lå PokerStars.it på nettet, og hjemmesiden har ikke holdt sig tilbage med at promovere det populære spil, mens italienere er valfartede til spillesiden. Som en vigtig del af holdet bag PokerStars siger Pagano: "Jeg tror nøglen til succes i pokerindustrien, er at lægge spillet ud på TV og at have en stor operatør bagved. Det har vi hos PokerStars.it, og det er grunden til vores succes i dag".
Og det må siges, at Pagano har succes i sine bestræbelser på at fremme spillet i sit hjemland. Den anden PokerStars EPT event i Italien har tiltrukket omkring 1200 spillere, selvom der kun var estimeret plads til 800. Dette overstiger endda sidste års succes, hvor 701 spillere havde vist deres entusiasme ved San Remo eventet. Herved blev dette den tredje mest populære turneringsbegivenhed efter Grand Final og Caribbean Adventure.
Det har dog ikke været lige let at overbevise San Remo om pokerens positive sider. "For to år siden var man hos San Remo Casino ikke helt sikre omkring poker, men de besluttede at give os en chance for at holde en pokerturnering. I dag må vi bede dem om at begrænse deres turneringer til en om måneden" fortæller Pagano.
Vigtigt for Pagano er det også, at den store succes kan gavne i velgørenhedsøjemed. PokerforLife, som Pagano har været med til at stifte, er en velgørenhedsorganisation med det mål at få spillere til at donere 1% af deres gevinster til velgørenhed, bl.a. humanitært arbejde i Afrika. For nylig var det dog jordskælvene i Italien, som der kom fokus på, og PokerforLife måtte endda fremskynde hele projektet p.g.a. katastrofen. For Pagano er der ingen tvivl om, at velgørenhed udelukkende er gavnende, ikke kun for menneskeheden, men også for pokerbrancen; der er derfor ingen grund til ikke at gøre det.