by Mary Ashton
tirsdag ,25 aug 2009
Red Dog Poker er et af de mere specielle pokerspil, men ikke desto mindre værd at prøve. Her får du de grundlæggende regler for spillet – så kan du selv prøve
Red Dog er et af de mere særegne pokerspil på markedet og derfor et fremragende valg, hvis du ønsker lidt afveksling fra det gængse pokerspil. Egentlig hører det ikke til blandt pokerspillene, men er mere et bordspil som Baccarat og Blackjack. Det er en variation over 'Acey-deucey' eller 'In-between', men selvom Red Dog Poker er meget forskelligt fra almindelig poker, er det et virkelig herligt spil, som er hurtigt og nemt at lære og derfor passende for både begyndere og de mere garvede spillere.
Helt enkelt handler Red Dog Poker om at satse på, at det tredje kort ud af tre trukne, vil have en værdi, som ligger imellem de to andre. I Red Dog spiller man altså ikke mod andre spillere, men kun over for dealeren som ved et blackjackbord.
Kortenes rang starter med es som det højeste kort, og går nedefter; A-K-Q-J-10-9-8-7-6-5-4-3-2. Bonden tæller for 11 point, dronningen for 12, kongen for 13 og esset for 14 point. Kortenes kulør har ingen betydning.
Red Dog Poker spilles således:
1. Spilleren placerer sin indsats.
2. Dealeren trækker de to første kort, som lægges på bordet.
3. Hvis de to kort har værdier, som følger efter hinanden, er hånden uafgjort og spilleren får sin indsats tilbage.
4. Er de to kort et par, trækker dealeren automatisk et tredje kort.
5. Er de to første kort ikke efterfølgende eller et par, har spilleren nu mulighed for at forhøje sin indsats, inden det tredje kort trækkes. Forhøjes der ikke, 'caller' spilleren.
6. Dealeren trækker nu et tredje kort.
7. Ligger værdien af det tredje kort mellem de to første, vinder spilleren.
8. Ligger værdien af det tredje kort ikke mellem de to første kort, eller er den samme som et af kortene, taber spilleren sin indsats.
9. Var de to første kort et par og har det tredje kort samme værdi (dvs. tre ens), udbetales indsatsen 1:11.
Udbetalingerne sker ifølge spredningsværdien på de første to kort. Der udbetales således:
Spredning på 1 – 5:1
Spredning på 2 – 4:1
Spredning på 3 – 2:1
Spredning på 4-11 – 1:1
Selvom der ikke er mange live casinoer, som tilbyder Red Dog længere, er det stadig et populært spil hos mange online casinoer.